-
Sydgården: Alkoholmisbrug påvirker hele familien
Udgivet den 6. december 2010 Ingen kommentarer
Sydgården står ikke kun for alkoholbehandling. Det er nemlig ikke kun alkoholmisbrugeren eller misbrugeren af hash eller andre euforiserende stoffer, som får tilbud om behandling, støtte og hjælp. Også pårørende og børn af alkoholmisbrugere og andre misbrugere tilbydes støtte, kurser og samvær med andre i samme situation.Barn af alkoholmisbruger
Tobias, 16 år, har deltaget i en af de ungegrupper, som Sydgårdens Venner, en forening for nuværende og tidligere klienter på Sydgården og deres pårørende, jævnligt står for.
Tobias var 12 år, da han første gang deltog i en ungegruppe for børn af misbrugere og oplevede det givende i at være sammen med andre unge i samme situation, som han selv var i.
Han har deltaget i ungegruppernes samvær gennem et par år.
Tobias’ far var alkoholmisbruger
”Min far har været i behandling på Sydgården for alkoholmisbrug , og det var gennem ham, at jeg kom med i ungegruppen. Vi har mødtes nogle gange, og det har været godt for mig. Jeg har fået hjælp til at finde mig selv ved at være sammen med andre unge, som er i samme situation som mig selv, fordi de også var børn af forældre med alkoholmisbrug eller andet misbrug.”
Når de unge mødes, står der ud over hyggeligt samvær også mere konkret støtte på programmet. De unge tilbydes nemlig i løbet af samværet samtaler med en psykolog, som spørger ind til deres problemer som børn af misbrugere. Forløbet er, at de unge veksler mellem hyggeligt samvær, diverse fælles aktiviteter og så de mere alvorlige indslag i form af samtaler med en psykolog.
Ikke min skyld, at min far var alkoholmisbruger
”Det har været godt for mig at tale med psykologerne. De spørger, hvordan vi har det med vores forældre og om, hvordan vi selv har det,” fortæller Tobias og fortsætter:
”Det har givet mig et indblik i, hvordan jeg tacklede det, at min far var alkoholmisbruger. Jeg fik hjælp til bedre at kunne forstå mig selv og, hvorfor min far var alkoholiker – altså alkoholmisbruger. Og særlig vigtigt har det været, at samværet i ungegruppen og samtalerne med psykologerne har fået mig til at indse, at det ikke er min eller andres skyld, at min far var alkoholmiabruger. Det har betydet meget for mig at indse det.”
Kurser for børn af misbrugere
Sydgårdens Venner afholder jævnligt kurser for børn og unge af forældre med alkoholmisbrug eller andet misbrug. Kurserne for børn og unge fra misbrugsfamilier løber over en hel dag, typisk en lørdag, og er åbne for børn og unge fra hele landet.
Kurserne er opdelt efter alder, sådan at de yngste mellem ca. 14 og 18 år mødes til samvær, mens de lidt ældre mellem 18 og 22 år har deres egne kurser.
”Vi oplever, at de unge danner deres egne netværk, når de har været på ungekursus. Det styrker deres sammenhold og de har generelt stor glæde af hinanden,” siger Anne-Grethe Jensen, formand for Sydgårdens Venner.
Flere oplysninger om kurserne for børn og unge af forældre, som misbruger alkohol, hash eller andre stoffer på www.sydgaardens-venner.dk
Skriv et svar
