Sydgården står for misbrugsbehandling i Sdr. Omme Statsfængsel

I statsfængslet ved Sdr. Omme er en gruppe indsatte i behandling for deres misbrug. Samtidig lærer de at kommunikere på en helt ny måde. Det sker gennem skematerapi og i samarbejde med Sydgården.

Der er plads til 15 indsatte i afdeling H, om er fængslets behandlingsafdeling.

I det sidste årstid har der udviklet sig en helt ny sprogbrug i afd. H, hvor mændene nu snakker om at ”agere som sunde, voksne mennesker”, om ”at droppe gammel adfærd”, og om at ”være i kontakt med egne følelser”.

”Det skyldes, at vi fra januar 2011 er gået i samarbejde med Sydgården og derfor bruger skematerapi i behandlingen,” forklarer psykolog og kunstterapeut Inez Knudsen, som er behandlingsleder i afd. H.

Om skematerapi forklarer hun:

”Et skema er et indre mønster, der afspejler personen syn på sig selv og omverdenen med deraf følgende indlærte måder at håndtere virkeligheden på. I skematerapi arbejder vi med at identificere, bevidstgøre og bryde negative mønstre for i stedet at udvikle et sundt og voksent lederskab i den enkeltes liv. For mange af de indsatte er uhensigtsmæssige skemaer udviklet i barndommen medvirkende til, at de er blevet misbrugere, er endt i kriminalitet og derfor afsoner her i fængslet.”

Sprogets betydning

Når de indsatte siger ja til at gå i behandling på afd. H, skriver de samtidig under på, at de i behandlingsforløbet vil afholde sig fra at indtage stoffer, komme med trusler om vold eller være voldelige.

I dagligdagen foregår behandlingen 24 timer i døgnet – på den ene eller den anden måde.

De indsatte går i terapi både individuelt og i grupper, hvor skematerapi er behandlingsmetoden. De holder deres egne husmøder, hvor det er op til gruppen af indsatte at få møderne afviklet i både god orden og med referat.

Her spiller omgangstonen en stor rolle.

”Noget af det, vi ikke accepterer i afdelingen, er ”tørfixing”. Det vil sige, at de indsatte bliver ved med at snakke om tidligere kriminalitet,” forklarer Inez Knudsen.

Afd. H tillader heller ikke den gængse fængselsjargon, som er et aggressivt, truende og nedladende sprog.

”I stedet forsøger vi at indføre en omgangstone, som indikerer, at vi er voksne mennesker med sunde reaktioner,” siger Inez Knudsen.

Niklas har gjort op med fortiden

Niklas er 24 år og afsoner en dom for narkokriminalitet. Hans fortid er præget af store problemer i familien, hvor hans søsters død betød det endelige skridt mod decideret misbrug og kriminalitet.

Men Niklas har forandret sig, siden han kom i behandling i afd. H.

”De mange gode ressourcer, du har, har ligget i dvale,” siger Inez til ham. Og så taler de om, hvor hårdt det var Niklas i starten på afd. H, fordi han havde svært ved at koncentrere sig om noget som helst. Men efter et par måneder begyndte det at gå bedre:

”Jeg kunne slet ikke finde ud af det i starten med al den opmærksomhed, jeg fik. Men da der var gået en måned, begyndte jeg at åbne mig og fortælle, hvordan jeg har den indeni. Jeg er blevet bedre til at åbne mig, både på møderne, og når jeg er inde hos Inez. Jeg ser anderledes på tingene nu. Det hjælper mig at være her i gruppen, fordi der er et godt sammenhold, hvor vi kan snakke om alt muligt,” fortæller Niklas.

Videre ud i verden

Faktisk går det så godt for Niklas, at han lige nu slet ikke kunne forestille sig at skulle forlade afd. H’s trygge verden. For her bliver han hørt og set som aldrig før. Men som hans terapeut, Inez, siger:

I” terapien starter vi med tilknytning for at opbygge en gensidig relation. Det, man i skematerapi kalder for ”tilpasset forældrekompensation”, og hvor det handler om at hjælpe med til at få opfyldt følelsesmæssige behov. Derefter kommer adskillelsen og motivationen til at komme videre.”

Så langt er Niklas endnu ikke nået, men Inez kan berolige den unge mand:

”For dig, Niklas, gælder det om at lære af de netværk, du har fået opbygget på afd. H, så du kan bruge erfaringerne også uden for fængslets terræn. Lige som du gør herinde, skal du også ude i verden lære at agere som et sundt og voksent menneske, som tør tage kontakt til andre sunde voksne og bede om hjælp, hvis du får det dårligt.”